- Berlingske Tidende
(6 af 6)
- Ekstra Bladet

- Vinavisen

Fantastisk hvidvin fra Louis Jadots
Château des Jacques i Moulin à Vent
I 1996 købte Louis Jadot det estimerede Château des Jacques i Moulin à Vent, og blev dermed det første Beaune baserede hus med en topvingård i Beaujolais. Siden har Jadot investeret masser af ressourcer i sær i Château des Jacques vinmarker, og gjort ejendommen til referencepunktet for hele Beaujolais området. ”...Verdens bedste Gamay baserede vin…”, kalder guruen Clive Coates den røde vin fra Château de Jacques. Den hvide fra ejendommens 9 hektar store Clos de Loyse er imidlertid ikke mindre interessant.
Clos de Loyse er fadgæret og fadlagret som de største vine fra Côte d’Or. Når man først sætter næsen til glasset, er præget fra egetræsfadene helt fremme i front, men efter et øjeblik i glasset åbenbarer vinen også mineralske finesser og en anseelig elegance. Smagen er kødfuld og rig på aroma.
16 stjerner i Berlingske Tidende; "EROTIK PÅ FLASKE: Nogen har sagt, at det er umuligt at finde god bourgogne til omkring en hund, men hertil kan vi bare konstatere, at det er noget forvrøvlet sludder. Her ses et pragteksemplar fra vinhuset Louis Jadot, og det må vist være noget af det tætteste, man kan komme på ”erotik på flaske”. Clos de Loyse er et sandt knockout fra Bouorgogne, der smager af det dobbelte....Diskret og ultralækker ristet fad i duften. Totalt sexet – hvor er det godt!"
6 stjerner i Ekstra Bladet; ”Château des Jacques ligger i Beaujolais-distriktet i Cru-kommunen Moulin a Vent. Her laver Jacques Lardière vin, som var det en stor Bourgogne. Gæring og lagring på fad, uden at vinen mister sin syre og frugt, er et kunststykke, og det kan ovennævnte vinmager. Overvældende aroma og en dyb, intens smag. Har du aldrig smagt stor, hvid Bourgogne, så prøv denne – og ellers find en anden undskyldning.”
★★★★★ i Vinavisen.dk; "Blød og lækker hvidvin med hele Chardonnay-druens charme. Sådan skal en god hvid Bourgogne smage - og så er den tilmed til at få for en rimelig pris."