En mørk indbydende rom fra Guyana. El Dorado Special Reserve 15 års rom, er El Dorado’s mest vindende og prestigefyldte rom. El Dorado 15 er en blend af udsøgt rom, der er mindst 15 år gammel. For at opnå den runde smag, gyldne farve og nøddeagtige bouquet er rommen lagret på forholdsvis små egetræsfade (45 gallon). Den minder dog meget om 12’eren, selvom forskellen smages.
Duft: Tønde med et strejf af citrus, brun farin og tobak.
Smag: Meget fin melasse med en note af vanilje og måske lidt lakris. Den er fyldt af karakter, men er perfekt afrundet med masser af sødme. Balancen er unik og eftersmagen er fremragende.