Mombacho 19 Years Old har tilbragt hele 17 år på brugte Bourbon fade og de sidste to år på Armagnac fade. Denne sammensætning af to forskellige fade er meget unik i Caribien. Normalt lagrer rommen kun på en fadtype. Denne lagring har givet Mombacho 19 Years Old en masse forskellige nuancer af moden frugt, vanilje, figner, rosin og et præg af fad med en elegant og sødmefuld finish.
Rommen modtog guldmedalje i 2008 ved den internationale Rumfestival i Florida. En festival, der i rom-kredse anses som meget prestigefuld.
43%
70cl.
Mombacho-serien
er produceret eksklusivt til den italienske rom-grossist F&G, der er beliggende i Torino i Piemonte. Rommen kommer fra Nicaragua, som først i 1937 begyndte på den mere kommercielle del af romproduktion.
Nicaragua er et af de lande med det største antal fade på lager og fadene er nøje udvalgt til rom Mombacho-serien. I Danmark er serien repræsenteret af fire forskellige produkter. 8 års, 12 års, 15 års og 19 års, der har ligget de sidste 2 år på Armagnac fade. Rom-serien er opkaldt efter vulkanen Mombacho, der ligger i det vestlige Nicaragua. Vulkanen har ikke været i udbrud siden 1570, og området omkring er i dag et naturreservat hvor flora og faunaen er helt unik. Her dyrkes også sukkerrør, og disse indgår - efter at sukkeret er udvundet - i produktionen af Mombacho Ron.