Din indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom.
     

Henley Park

Den gamle danskejede vingård - Henley Park - ligger i Swan Valley, 22 km nordøst for Vestaustraliens hovedstad Perth. Her løber floden Swan River gennem dalen og skaber gode forhold til dyrkning af vin.

I 1986 købte Claus Petersen ejendommen. Claus Petersen er landbrugsuddannet og stammer fra Stigs Bjergby på Vestsjælland. I 1989 kom Lisbet til, og siden børnene Michael og Nathalee.

Henley Park er efter Australsk standard en meget lille familieejendom, hvor den årlige produktion kun udgør ca. 60.000 flasker. Lisbet og Claus laver stort set alt arbejdet selv. Kun når der høstes, ansættes ekstra folk.

Efter købet af Henley Park har familien gennemrenoveret ejendommen, og vinmarkerne er trimmet, og fremstår i dag i fuldstændig perfekt stand.

Lisbet og Claus Petersens fokuserer på at fremelske vine af meget høj kvalitet.

 

Hjemmeside: Henley Park