Din indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom.
     

Antinori

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1100 tallet, og da man i 1385 lader sig indskrive i Firenzes Vinmagerlaug starter således en vinhistorie der i dag går mere end 600 år tilbage, l dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori.

Antinori er en meget moderne virksomhed med lyst og vilje til at eksperimentere på trods af århundreders erfaring med vinproduktion. Marchese Piero Antinori, er kendt for at indføre nye og utraditionelle metoder for at opnå den høje kvalitet.

På et tidligt tidspunkt begyndte man at eksperimentere med fremstillingen af Chiantivin. Med nye drue-sorter og med hjælp af moderne teknik er det lykkedes at frembringe førsteklasses og velrenommerede vine fra de 13 vingårde familien i dag ejer i Italien.